Dragør Borgerforening har i dag modtaget nøglerne til Dragør Biograf.

Der er blevet arbejdet til det sidste for at sikre, at Dragør også fremover kan have sin egen biograf, og nu kan projektet med at skabe fremtidens biograf for alvor begynde. Der venter en stor opgave, da bygningen skal renoveres og moderniseres, så den lever op til nutidens standarder og kan danne rammen om mange gode filmoplevelser i årene fremover.

Inden det nye kapitel begynder, vil vi gerne tage en værdig afsked med det gamle. Derfor inviterer Dragør Borgerforening og Biografforeningen til en særlig aften i biografen, hvor alle får mulighed for at tage et sidste kig på de nuværende lokaler og mindes de mange oplevelser, som biografen har dannet ramme om gennem tiden.
I løbet af aftenen viser vi en kort præsentationsfilm om vores visioner og planer for biografens fremtid. Der vil desuden blive budt på et glas bobler.

Kom og vær med mandag den 22. juni, kl. 19.00 til at sige farvel til det gamle og få et spændende indblik i alt det nye, der er på vej. Vi glæder os til at dele planerne med jer og fortælle mere om det projekt, som så mange har bakket op om og vi ser frem til at tage de næste skridt sammen.

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Dragør Borgerforening og Biografforening.

Af hensyn til pladsforholdene er tilmelding absolut nødvendig. Deltagelse forudsætter, at man har modtaget en billet eller en bekræftelse på sin tilmelding.

Tilmelding:
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet  og vi skal bruge følgende oplysninger:

  • Navn(e)
  • E-mail
  • Mobilnummer

Send oplysningerne til tilmelding@borgerforening.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Categories:

Tags:

Comments are closed

Der er ingen produkter i vognen!
0