Dokumentarfilm-festivalen DOX vender tilbage til Dragør i 2027

Glæd dig til marts 2027, hvor du kan se dokumentarfilm i verdensklasse på Beghuset i Dragør.

CPH:Dox er en af Europas største dokumentarfilmfestivaler, og nu kommer den igen til Dragør under navnet DRAGØR:DOX. I marts 2027 kan du for anden gang opleve stærke dokumentarfilm i Dragør.

Gæster til Patriarken
oplus_262176

DRAGØR:DOX 2026

Årets dokumentarprogram bød på fire markante dokumentarfilm, hver ledsaget af relevante faglige perspektiver og samtaler med gæster, der satte filmene ind i en større sammenhæng.

Homesick blev vist med efterfølgende spørgerunde, modereret af journalist Mette Aas Jacobsen, hvor publikum havde mulighed for at gå i dialog med instruktør Taekyung Tanja In Wol.

Ved Patriarken fandt oplæg og samtale sted efter filmen, hvor journalist Bente Schmidt modererede en samtale med Peter Aalbæk, hans to døtre samt instruktør Andrea Storm Henriksen, som gav et dybere indblik i filmens tematikker.

Astrid Lindgren – The War Diaries blev indledt med en introduktion om åndelig oprustning ved præsterne fra Sankt Magleby, Andreas Sylvest Wille og Freja Cæcilie Petri Bondgaard, som satte filmens historiske og menneskelige perspektiver i relief.

Til We Want The Funk gav kunsthistoriker Nikolaj Brandt en levende og personlig introduktion, hvor han trak på egne erfaringer med funkmiljøet og formidlede genrens energi og kulturelle betydning med stor entusiasme.

Der er ingen produkter i vognen!
0